RUNDVISNING

NÆSTE RUNDVISNING SKER MANDAG D. 3. MARTS KL. 17

Rundvisning og fortælling på Vedsted Landbohjem


Besøg Vedsted Landbohjem og få en rundvisning med fortælling om forsamlingshuset fra 1906 til i dag – måske kender du også en historie fra Landbohjemmet, som kunne være interessant at høre.

Huset og rummene er fyldt med historier fra tiden 1950, hvor Vedsted Landbohjem blev genopført og frem til i dag, hvor det er tilbage som et moderne forsamlingshus.

Se bl.a. mindestenen for genforeningen, stentavlerne som blev opsat ved genopførelsen, rummet under scenen hvorunder der blev gemt våben og ammunition under 2. verdenskrig, portrættet af modstandsmanden Hans Jørgen Christian Andersen, der under et razzia d. 26. september 1944 blev skudt af Gestapo på Vedsted Landbohjem, de flotte nyrestaurerede vægmalerier i Sønderjyske Stue malet af Victor Haagen Müller, samt de nylige moderne renoveringer som tegltag, solcelleanlæg, varmepumpe og meget andet.

Rundvisningen tager ca. 1 time og er gratis, men kræver tilmelding senest 2 dage før den pågældende dato. Se kontakt- og tilmeldingsinformation nederst på denne side.

Der er rundvisning hver 2. måned. Datoen for næste rundvisning fremgår ovenfor og på Vedsted Landbohjems facebookside.